Nå, men vi skal simpelthen til fest i morgen. Manden og jeg. Irma skal passes på Vestegnen og er ganske uvidende om hele forløbet. Hvornår er det egentlig man begynder at forberede børn på den slags ting med pasning, overnatning og hvad har vi? Så mens hverdagen handler om logistik, mad, putning, snot,vuggestue, hente-bringe og alt det der gør livet værd at leve, så har jeg i morgen eftermiddag alene tænkt mig at fokusere på én ting: Tøjkrise!! På voksenmåden altså. Har planlagt at prøve hele min garderobe og have cyklen parat til nødshopping hvis vi kommer dertil. Derudover har vi tænkt os at slå 2 fluer med ét smæk og simpelthen benytte lejligheden til at tage ud at spise. Jamen er det ikke forrygende?! Jeg ved bare det bliver en storslået weekend! Også selvom barnet skal hentes søndag formiddag efter 4 timers søvn, pyt siger jeg bare. Nu er min weekend selvfølgelig også skudt i gang af ualmindelig sød mand, der får halvtidligt fri og kommer Irma og mig i møde med figenstang (til Irma) og latte og roser til mig! Glad mor, ja det tror jeg sgu nok!!

Heldigvis er Irma ikke prinsesse ind til benet. Her til aften har hende og jeg været alene hjemme og menuen har stået på tag-selv-bord bestående af rugbrød, frikadeller, ost, agurkestænger og peberfrugt. Og en lille bøtte makrel i tomat særlig til Irma – sidstnævnte spiste hun først (med ske!), og slikkede så bøtten tom, hvilket resulterede i makrel på næseryggen og begge kinder…(kan i øvrigt virkelig anbefale de portionsbøtter med makrel, de er lidt dyrere, men til gengæld slipper man for klamme dåser (…) og makrelrester der lugter i køleskabet!). Irma synes det er ret fantastisk når hun selv kan stå for opøsning og selv bestemme, hvad der ligger på tallerkenen (og vores andres i øvrigt…). Og her til aften endte hun med et stående taffel, hvor hun stod på sin stol og spiste lidt af det hele. Hun endte middagen med at sætte ny standard for tandsmør… I al hendes vælgen og vragen på middagsbordet, skulle der også smages på smørret… uden at sige for meget, har jeg nu smør i køleskabet med tandmærker i, HAPS!

På den positive front, har vi nu så godt som tjek på fastelavnskostumet. Er så stolt!! Også eftersom Irma sidste år blev sendt i vuggestue med tylskørt som den eneste udklædningsting… Hun var voldsomt begejstret, men jeg synes ikke rigtig hun kunne matche de flotte dyr og smukke prinsesser, som stuen var fuld af … Dette års kostume kom med posten i dag og Irma skal være en bi

Irma dansede rundt i køkkenet med den fine ballonkjole på – jeg stemmer nemlig for, at vi får fuldt gavn af tøjet så længe hun kan passe den og gider have den på. Nu mangler jeg bare at købe sorte strømpebukser, så er hun klar til at slå katten af tønden (3 uger før tid…)

Elsker når planlægningskabalen går op!

Det var i øvrigt en helt fantastisk tur på legeplads i dag. Det er altså en fest at se hvor glade de to er for hinanden, og hvor godt de leger sammen. De render lige efter hinanden og skal gøre præcis det den anden gør. Det bekymrer mig dog en anelse at Irma er ret så provokerende for tiden – er bange for det giver hendes selskab gode og frække ideer. Jeg undskylder på forhånd!!

For provo, det er hun sgu! Og i dag har hun været i særligt godt Rasmus-modsat-humør. Så meget, at manden 2 gange i dag har bedt mig om at dæmpe stemmen… altså! Men det her med at gøre det stikmodsatte af hvad der bliver sagt, også når det er 10. gang, det er da lige til at flå håret ud af hovedet af!! Skal vist virkelig indøve en tæl-til-ti-ting herhjemme, hvis jeg ikke skal blive hæs i den kommende uge. I får lige et par eksempler: “Kom skat, du skal have flyverdragt på, vi skal på legeplads”. Irma kommer ind på soveværelset hvor alt vores overtøj er (vi har en MEGET lille entre, derfor), kigger meget drillende på mig, og løber den modsatte retning… Det show udspiller sig tilpas mange gange, så mange at jeg kan høre, at når jeg siger skat, så mener jeg det faktisk ikke rigtigt længere…

Eller: August og Irma har på legepladsen fundet en vandpyt med is på, og den er rigtig sjov at hoppe i, og det knaser og er fedt. Irma begynder at tage is-stykker op og kommer dem i munden… “Du skal kaste med isstykkerne skat, ikke spise dem. Se mor!”, hvorpå hun tager de næste 7 stykker is op fra jorden og kommer i munden…great! Forklaringer omkring jord-i-mund, smager-dårligt, ikke-den-slags-is, virker helt utroligt ringe!

Og dagens sidste eksempel (som i virkeligheden bare er et eksempel fra enhver given aften…): “Det er puttetid, så du skal ind og have en ren ble på og natkjole”. Herefter tager det omkring 15 minutter med fagter og forklaringer på hvorfor det ikke er sengetid: “Jeg leger, mor”… Og en hel del renden frem og tilbage mens hun liiiige skal det ene og liiiige skal det andet…

Samtidig med alt det her, kan jeg jo så konstatere at hun (ligesom moren) forventer en øjeblikkelig respons, når det er noget HUN gerne vil… Men lige præcis den slags noget-for-noget får jeg nok lidt problemer med at trænge igennem med de næste par år…

Det var jo engang hvor sådan en kun kunne brydes ind på en måde, men nu er der tilsyneladende flere faktorer der skal tjekkes. 1) Hvor mange er der plads til? Jeg kom hjem i nat med drinks i blodet og forsøgte at være så stille så stille… Men mit hoved havde ikke ramt puden før der kom et “mooooar” fra Irmas værelse. Crap! Det skabte lidt natterod med en mand der virkelig prøvede at få barnet til at sove, og et barn, der bare gerne ville ligge i arm med sin mor… Så jeg endte med en lille rotator i sengen – havde på et tidspunkt to ben henover næsen (så kan man jo pludselig være helt taknemmelig for sprut i blodet…)
2) hvor godt hopper man i sengen? Irma har nu gennemtestet den nye seng, og den ER godkendt!

Og den sidste pind er den med klatten… Og nej ikke på den frække måde. Men lad mig bare sige at vi nu har en ny seng med brækplet på… Og ja ja betrækket ER allerede vasket, men ny blir den sgu ikke igen ….

Tilbage til Melodi Grand Prix’et, over and out

- Her ville jeg gerne understøtte det billede af et meget kort filmklip fra The Breakfast Club (som jeg genså på DR HD i går aftes, SÅ godt!!). Det er et klip hvor Brian Johnson (ham den ranglede nørdede type) har skrevet den essay, de skal aflevere i slutningen af deres eftersidning. Og han synes selv hans værk er så godt, at han giver sig selv et venskabeligt slag på skulderen. Har set filmen omtrent 20 gange og griner hver gang jeg ser det. Men kan dælme ikke finde klippet, så jeg håber I har set filmen og ved lige præcis hvad jeg taler om!!

Nåmmen det jeg i virkeligheden vil frem til, beklager snøvleriet, er at jeg er akkurat lige så træt som efter en eksamen. Helt igennem drænet. Vi har jo gang i den helt store turnus-skifte-ordning herhjemme fordi Irma er syg, så manden skulle løbe ud af døren da jeg kom hjem. Og endnu mere end planlagt fordi jeg simpelthen var så lang tid om at cykle hjem fra arbejde… De 10 km plejer ikke at tage mere end 35 minutter, men i dag var jeg næsten en time om det… Puuuh. Og er kommet frem til at jeg heller ikke rigtig kan huske cykelturen, tror simpelthen jeg er trillet igennem byen på nærmest zombieagtig manér. Meget godt jeg ikke var i bil…

Og hende der barnet der, hun er langsomt i bedring. Og med mindre hun vågner og på mirakuløs vis er kureret for både hoste, snot og småfeber, så kommer morfaren og henter hende til en gang pasning på Vestegnen. Jeg skal til gengæld til noget årligt seminar på mit arbejde med spisning, og derefter ud og drikke drinks med nogle vildt sjove damer. Hvis der kommer et blogindlæg i morgen aften må I derfor meget gerne se bort fra det, jeg er enten alt for fuld eller endnu mere zombie…

Og det med hjemmedage, dem skal jeg simpelthen ikke have for mange af. Barnet skal forkæles når hun er syg, det er jo lov!, men hvordan er det med moren? For da jeg drønede hjem på cyklen blev jeg enig med mig selv om at bage kage. Årsag: Forkæl barnet (læs: moren…) For da de fine gulerodsmuffins var færdige (og nej de er ikke sunde fordi der er 5-6 gulerødder i, grøntsagerne er stadig svøbt i smør og creamcheese-glasur…), gad barnet jo ikke spise dem. Så her stod jeg med 18 muffins – og nej, halve portioner gør jeg det ikke i, kan aldrig finde ud af at hvordan man halverer en opskrift når den starter med “Du tager 3 æg”… Og alle ved at kage skal spises på dagen (jaja, der findes undtagelser, men jeg havde jo ikke bagt undtagelser, vel?), så ned er de røget. Alle 18! Så velkommen kvalme og halsbrand… Men de smagte godt, og jeg ville da ikke sige nej til en mere…

Men det handler jo dybest set om prioriteter, og her kommer vi til sagens kerne – for der er kommet to væsentlige distraktioner på banen i den sidste tid. Og det forstyrrer i høj grad mine prioriteter! For det første: Wordfeud! Jamen du godeste hvor er det sindsygt afhængighedsskabende. Jeg har i flere år spillet Scrabble på Facebook med søsteren og en af mine gode venner. Men der døjer man både med reklamer og virkelig langsom loadetid. Her er det så skidenemt, og der er altid lige en man kan spille med. Manden er den helt store gamer og kan sagtens spille en hel weekend i streg – hvis det var muligt. Jeg er aldrig blevet fristet af at være med i nogle af hans spil, selvom det ellers ikke har skortet på invitationer. Men nu, tak skæbne! Jeg er hooked. Måske ender jeg med at gøre ligesom Maren og bare slette app’en fordi det stresser, men indtil videre er det verdens bedste tidsfordriv og overspringshandling.

Den anden fæle distraktion der er kommet i vores hjem er Netflix. Denne fantastiske amerikanske anordning, der gør at man kan se amr. tv-serier og film hjemme i stuen. Gratis (ja, okay, i hvert fald den første måned…) og nemt (og ikke mindst lovligt!!). Vi fik anbefalet Netflix af en ven, og fulgte derefter en forholdsvist simpel guide vi fandt på nettet. Vi fik det færdigt installeret i går aftes, hvor jeg endte med at sidde og se de tre nyeste afsnit af How I Met Your Mother og pilotafsnittettene af That 70s Show og 30 Rock. Ups.

I aften har jeg givet mig selv fri for tv, hvilket giver lidt mere tid til bloggen og mit nye yndlingsbegreb: Ghostshopping. Troede ærligt at det kun var mig der gjorde det, indtil jeg læste om det ovre hos Julie. Altså at man klikker rundt på en fin shoppingside, kommer ting i kurven, og lukker browseren ned inden man trykker køb. (Beklager de ufatteligt mange links i samme indlæg, måske kommer min inspiration alligevel ikke kun fra Irma…)

Vi har ikke snakket om Rosa de sidste par dage. Så jeg spekulerer på om det bare er noget jeg har bildt mig ind… Irma kan selvfølgelig også synes det har kørt ret meget efter hendes hoved, og at der derfor ikke har været behov for usynlig backup… Det er svært at kende spillereglerne når det kommer til datterens frie fantasi, håber bare jeg er god nok til at lade Rosa få plads ved spisebordet hvis det kommer dertil – her kunne jeg dog godt være bekymret for om jeg kunne bruge dette som en undskyldning for at spise lidt mere, lidt ligesom det jo også er morens lod at spise de småkager man stiller frem til nissen…hrm hrm. Nå, tror lige jeg vil nyde den her bluse i str. 38 som jeg købte i går (min første i den størrelse, jatak!!) lidt endnu, inden jeg skal begynde at rydde op i resterne på den grovædende måde…